Hoffmans

Frederik

En roman om narcissisme, som den kan opleves, når dette at blive set og at blive kendt, helst på tv, bliver livets mening. Romanen indleder med at fortælle om Frederik, der har opsøgt en luder på Amager. Dels i livslede, dels for at få nye oplevelser. Han pådrager sig aids, tror han, og er sikker på, at han vil dø på mindre end et døgn. Derfor flyder han over af selvmedlidenhed. For han har endnu ikke har levet sit liv, sådan som han altid har drømt om det og bestemt har fortjent det.

En selvmorder

På turen hjem mod nordsjællandsvillaen på vej over Knippelsbro ser han en selvmorder som en hvid flade i vandet. Frederik overvejer ikke hvordan, men om han skal redde manden. Er det umagen værd, vil han selv kunne få noget ud af det? Eventuelt berømmelse?

Geniet Frederik

Frederik Hoffman nærmer sig sin 50-års fødselsdag. Han har et firma: Hoffmans, som produktudvikler talkshows med Frederik som aktør. Han har udformet koncepter til et stort antal shows, sendt dem til tv-stationer og har fået dem afvist. Frederik mener selv, at han er et overset geni, der står lige foran sit gennembrud. Men han her ry for at være både doven og uduelig.

Familien

Hans kone Charlotte er millionær med særeje, hvilket, ifølge Frederik, er den direkte årsag til, at han ikke kan udfolde sin genialitet fuldstændigt. Charlotte er selvcentreret, anorektiker og voldsomt træt af Frederik. Teenagedatteren Julie har siden sit ottende år set verden gennem et videokamera, og det bliver gennem Julies kunnen, Frederik endelig opnår den eftertragtede berømmelse.

En grotesk historie

Historien om familien er en rablende og grotesk beskrivelse af tre personer, der lever i hver sin glaskuppel. Isolerede fra og uden interesse for omverdenen eller hinanden. Der er mange handlingsmomenter, og vi bliver bragt vidt omkring. Men Morten Sabroe samler historien op på de sidste halvthundrede sider.

Samfundssatire

Forfatterens hensigt med romanen bliver klar og giver den så megen vægt, at man kommer til at tænke på både Stefano Benni og Bret Easton Ellis. Uden at disse dog nås. Morten Sabroe har her for første gang skrevet samfundssatire og kommer vældigt godt fra det. Det er underholdende læsning, men også deprimerende at læse hvordan Italiens problemer med Silvio Berlusconis glamour tv-verden, også har nået de danske breddegrader.

Oprindeligt publiceret: 

Litteratursiden.dk, 2003