Hengivelsen
På opdagelse i nabohuset
Romanens hovedperson og jeg-fortæller er den 25-årige Pascha. I romanens første kapitel realiserer Pascha barndommens drøm om at klatre over plankeværket ved sit barndomshjem og ind til naboen. Som en anden Guldlok går hun på opdagelse i nabohuset. Hun tager bad, prøver sengen og spiser maden. Pludselig er ejeren af huset hjemme. Hvor længe har han egentlig været det?
Han hedder Patrick, er meget maskulin og ca. 10 år ældre end Pascha. Ved deres første møde kysser han hende lidenskabeligt, og hun flygter.
Den første store passion
Men Pascha kan ikke glemme dette kys, så hun vender tilbage. De indleder en heftig og lidenskabelig kærlighedsaffære.
For Pascha er der tale om den første store passion. Hun har, indtil hun mødte Patrick, været sammen med den spinkle Alexander. Vist mest fordi han gerne ville være sammen med hende. Men for Patrick er der andre kvinder end Pascha. Da han fortæller Pascha det, vælter hendes verden. Og hun gennemlever kærestesorgens helvede.
Ingen garantier
Men hun kommer ud på den anden side, hvor hun kan leve med, at de ikke elskede lige meget eller ville det samme med kærligheden. For sådan er det, når man giver sig hen. Der er ingen garanti for, at man får lige så meget igen, som man har givet. Men på den anden side får man ingenting, hvis aldrig man hengiver sig.
Rigtig god roman
Det er en rigtig god roman, Pia Tafdrup har skrevet. Jeg håber, hun har fået blod på tanden og lyst til at skrive mere epik!
Relaterede links
Se Pia Tafdrups hjemmesideSøg i anbefalinger
Tidligere anbefalinger