Halvvejen til Rafael

Skønne noveller

Jeg har slet ikke lyst til at skrive en anbefaling af disse Bjarne Reuter noveller, jeg har mere lyst til at læse dem højt for alt og alle. For de er skønne, de smager godt, og jeg under alle en bid.

Vi møder en samling mennesker af hankøn i alle aldre. Der er et spædbarn, der er drenge, unge mænd, voksne mænd og gamle mænd. Det er tankefulde og sansende drenge og mænd, der fødes, forføres og forlades i en foranderlig verden befolket af gådefulde piger, overboere og mormødre.

Fortælleren i den første novelle er et usædvanligt årvågent, nyfødt drengebarn. Han bliver født på et katolsk hospital og passes af nonner "..hvis kærlighed er deponeret hos en gipsfigur på et trækors…" og lærer før noget andet at længes væk.

Kendte miljøer

De følgende noveller foregår i en verden, Reuters læsere kender i forvejen. Her færdes drenge i et kvarter indeholdende ismejerier, Kabbelejevej og Bella Bio.

Derefter følger en række noveller om voksne - og siden gamle - mænd, der leder efter sig selv og rimeligheden i en verden, der måske er af lave. En enkelt har, måske, decideret hukommelsestab. Men da han ikke kan huske, hvad det er, han har glemt, er det svært for ham at genfinde det. Herren i en af de andre noveller har derimod så svært ved at glemme alle de gode år - i det gode hus - med sin gode familie, at han har svært ved at overgive sig til konens og ejendomsmæglerens jubelsang om værdistigninger og samtalekøkkener.

Titelnovellen Halvvejen til Rafael, der også er samlingens længste, er en rørende og sørgmodig beretning om to gamle mænd, der lystigt hakkende på hinanden drager mod Italien i en gammel Cortina. Men der er langt til Rafael, når man skal tisse hvert kvarter.

Mesterlig forfatter

Jeg synes, at Reuter er en mesterlig forfatter. Hans noveller kalder på mit smil, min ømhed og min store beundring. De er fyldt med skønne ord og vendinger, der er "datidsfnug", en "moster der konverterer til turisme" og en "vandslange der er ny og nævenyttig". Ja, jeg er solgt – til stanglakrids!

Oprindeligt publiceret: 

Litteratursiden.dk, 2006