Hækkerup | E17

Hækkerup

af Nikolaj Bøgh
Skrevet af: Maren Feldberg, Roskilde Bibliotek
Redigeret af: Christine Kofoed, DBB
Nærgående og sympatisk portræt af politikeren og socialdemokraten Per Hækkerup. Både Hækkerups politiske karriere, hans rivalisering med Jens Otto Krag og hans festlige væsen behandles.

Fint portræt

Nikolaj Bøgh, der er politolog, tegner et fint portræt af politikeren, socialdemokraten Per Hækkerup (1915-1979) fra fødsel til død.

Den politiske karriere

Der var flere politikere i Hækkerups nærmeste familie. Faderen var socialdemokratisk borgmester i Ringsted. Selv blev han formand for DSU, læste statskundskab og blev valgt ind i folketinget i 1950. Her forblev han medlem til sin død. 1962-1966 var han udenrigsminister med stor interesse og forstÃ¥else for globale og europæiske sammenhænge. Han var en slider og meget loyal over for partiet. Her stod han pÃ¥ højrefløjen. Kommunister og totalitære regimer brød han sig ikke om. Han forstod ikke venstrefløjens frustration over Vietnamkrigen. Dér var han helt pÃ¥ USAs side.

Festlig og taktisk

Hækkerup var populær og festlig. Han kunne feste til langt ud på natten og dog klare arbejdet om dagen. Der er mange myter og anekdoter om ham. Han var en fremragende taler og en stor taktiker, der kunne det politiske håndværk. Men også berømt for sine whiskysjusser og cigarer. Der gives flere prøver på hans slagfærdighed. Men hans akilleshæl var hans hang til spiritus. Han levede hårdt og døde forholdsvist tidligt.

Rivalisering

Hækkerup oplevede mange skuffelser og blev tit brugt pÃ¥ udsatte poster. Han var selvbevidst og havde ambitioner om at blive statsminister. Bogen gør en del ud af at beskrive rivaliseringen med Jens Otto Krag. Han var af type Hækkerups modsætning, og Hækkerup tabte til ham. Forfatteren har iøvrigt udgivet et udvalg af Krags breve og taler, Man har et standpunkt, i 1997.

Nærgående og sympatisk portræt

Biografien giver bÃ¥de et nærgÃ¥ende og sympatisk portræt af en dygtig og jovial politiker og en skildring af den politiske historie i perioden. Det gør den til interessant læsning.

Illustrationer

Bogen er illustreret med sort/hvide fotos og morsomme tegninger af Bo Bojesen.

Publiceret: 
29. Marts 2005
Oprindeligt publiceret: 
Litteratursiden.dk, 2004