Hånd i handske | E17

HÃ¥nd i handske

af Robert Goddard
Redigeret af: Maren Feldberg, DBB
Charlotte Ladrams tante bliver myrdet. Charlotte vil opklare mordet og det viser sig, at motivet skal findes i fortiden. Tantens bror kæmpede mod Franco under den spanske borgerkrig. Han sendte breve hjem til hende, men nu er brevene forsvundet på mystisk vis. En meget overraskende roman.

En myrdet tante

En efterårsferie fordrer en spændende roman, og når den skal tilbringes i Spanien indbyder det til en fortælling med spansk indhold. Jeg tog Robert Goddards Hånd i handske med og blev fortrinligt underholdt. Romanen begynder i England, hvor Charlotte Ladrams gamle tante bliver myrdet, tilsyneladende fordi tanten har en værdifuld antikvitetssamling; men det viser sig, at motivet skal findes i fortiden.

Den spanske borgerkrig

Charlotte påtager sig at opklare sin tantes død, og hun hvirvles ind i en til tider hæsblæsende handling, hvor det viser sig, at hun ikke kan stole på nogen. Robert Goddard har ofte en historisk ramme om sine romaner. I denne er det den spanske borgerkrig. Tantens bror var en kendt digter, der med socialistiske idealer tog til Spanien som frivillig for at kæmpe mod Franco og nationalisterne. I krigens slutning døde han. De breve, han skrev hjem fra Spanien til sin søster, er forsvundet, men de rummer hemmeligheder, som stadig er farlige for de implicerede.

Gedigen underholdning

Personkarakteristikken af Charlotte virker noget ’stiv’, og hun er ikke sÃ¥ levende som mange af bipersonerne. Men Goddard har et flydende sprog, som bærer handlingen frem i de korte kapitler. Robert Goddard har fÃ¥et udgivet 12 romaner pÃ¥ dansk. Denne, hans nyeste pÃ¥ dansk, er fra 1992. Det er den bedste af hans bøger, jeg har læst, siden jeg lærte ham at kende med thrilleren Fra billede til billede, 1992. Jeg fik en afslappet ferie i Spanien med romanen, der er meget overraskende, da der hele tiden sker nyt, og nye vinkler opstÃ¥r. TrÃ¥dene redes ud til sidst, og de gode vinder i denne spændingsroman, der giver gedigen underholdning.

Publiceret: 
18. Marts 2005
Oprindeligt publiceret: 
Litteratursiden.dk, 2003