Gifttræets evangelium | E17

Gifttræets evangelium

af Barbara Kingsolver
Skrevet af: Lene Sepstrup, Ã…rhus Kommunes Biblioteker
Redigeret af: Maren Feldberg, DBB
I Gifttræets evangelium følger man en missionærfamilie, bestående af far, mor og fire døtre. De udsendes i 1959 fra USA til Belgisk Congo, hvor de indsuges af Afrikas storhed og vildskab. De politiske begivenheder er medvirkende til, at familien til sidst må forlade den afrikanske landsby.

To søstre

"I begyndelsen var vi i samme båd som Adam og Eva", siger Leah Price. "Jeg troede jeg var død og kommet i helvede", siger Rachel Price et andet sted i bogen. De er to af de fire døtre i den baptistiske missionærfamilie, som i 1959 udsendes fra en lille sydstatsby i USA til Belgisk Congo. Familiens liv - og opløsning - i løbet af det næste år på den fjerntliggende missionsstation midt i junglen, følges på skift gennem moderen og de fire piger fra 5 til 15 år.

En familie

Faderen, Nathan Price, styrer familien med meget fast, næsten voldelig hÃ¥nd og bibelcitater, og hans forstÃ¥else for de indfødte, som han skal "frelse", er katastrofalt ringe. Men hans stemme hører vi aldrig som fortæller. Pigerne lærer nødtvungent at undvære den vestlige civilisations goder og nærmer sig sammen med moderen en forstÃ¥else af det voldsomme og totalt anderledes kontinent. Rachel er den forfængelige teenagepige, tvillingerne Leah og Adah er henholdsvis superkvik og handicappet, og lille Ruth May betaler den højeste pris.

Afrikas vildskab

Alle bliver indsuget af Afrikas storhed og vildskab, som også kryber ind under huden på læseren. De politiske begivenheder omkring uafhængigheden i 1960 akkompagnerer handlingen - Congo som en brik i et grimt storpolitisk spil. Men fokus er hele tiden på personernes handlinger og følelser, som udfoldes i utallige morsomme, rørende, tragiske og hjerteskærende episoder. Man følger de enkelte familiemedlemmer, også efter at moderen og døtrene tvinges til at forlade landsbyen, da alt er gået galt. Deres meget forskellige livsbaner er for altid præget af deres "annus horribilis".

Veloplagte beskrivelser

Barbara Kingsolver har skrevet en på samme tid utroligt underholdende og knugende historie, der ikke let slipper sit tag i læseren. Hun har en uddannelse som biolog og videnskabsjournalist bag sig, og hun gør brug af begge dele i de billed- og sansemættede og sprogligt meget veloplagte beskrivelser. Kingsolver har selv boet i Afrika i en periode som barn, men pointerer, at hun aldrig skriver om virkelige personer.

Barbara Kingsolver

"En kunstner skal præstere mere end virkeligheden, brodere pÃ¥ den med poesi og fantasi, sÃ¥ den giver en Ã¥benbaring - ellers kan vi lige sÃ¥ godt lægge blyanten og bage brød", siger hun. Blandt hendes forbilleder er Doris Lessing. Hendes øvrige forfatterskab omfatter tre romaner, hvoraf to er oversat til dansk, Frodig sommer og Grise pÃ¥ himlen, samt noveller og essays, som alle foregÃ¥r i USA, hvor hun er en meget anerkendt forfatter, der har vundet adskillige priser.

Publiceret: 
17. Marts 2005
Oprindeligt publiceret: 
Litteratursiden.dk, 2003