flugt

af Kirsten Andersen
Skrevet af: Agnes Tegen Kristensen
Denne bog er for alle, der elsker et rigtig godt gys og nervepirrende spænding. Et ungt ægepar med succes kører en mand ned. De beslutter at flygte fra gerningsstedet. Herefter gør en ven til den dræbte og en kriminalbetjent alt for at fange de skyldige.

KrimiLet: Ny serie

Her er en ny serie fra Special-pædagogisk forlag. Serien hedder KrimiLet,og det er for alle, der elsker et rigtig godt gys og nervepirrende spænding. Alt dette findes i denne bog! Jeg læste den simpelthen ud i et stræk, og jeg glemte alt omkring mig mens jeg læste.

Tine og Niels

Bogen handler om et ungt ægtepar Tine og Niels. De har begge succes i deres arbejde. På vej hjem fra en fest mærker de noget tungt, der rammer bilen Det giver et ryk, og der lyder en høj lyd ved vinduet. Skal de stoppe og se efter, hvad der er sket? Har de kørt en ræv over eller et andet stort dyr? De bliver enige om at stå ud af bilen og se efter, og da ser de, at der ligger en mand på jorden.

Er han død? Ja, det ser sådan ud. Men hvem er han? De undersøger ham, og ser at det sikkert er en bums.

Bjarne

Så bliver de enige om, at han nok ikke har noget familie, og at ingen vil savne ham. De stikker af fra ulykken. Men nu går det helt galt. Den fremmede mand har nemlig både familie og en ven, Bjarne. Og Bjarne har set ulykken og han lægger sine planer.

Kriminalbetjenten

Der er også en anden mand, der er interesseret i ulykken. Det er kriminalbetjenten Jan Mortensen. Han vil ganske enkelt have dette opklaret lige meget, hvor meget energi han skal bruge på det. Han efterforsker sagn til bunds og er flere gange på rette spor. Vil det lykkes for ham at få tingene til at falde på plads? Og vil det lykkes for Bjarne at få sine planer bragt ud i livet? Og hvad med Niels og Tine? Vil deres liv ændre sig efter dette? Det må du selv læse i denne hæsblæsende kriminalroman.

Spændende kriminalroman

Bogen er vældig godt skrevet. Den har en meget flot forside. Bogen retter sig især mod mange unge, ordblinde læsere, der har savnet spændende kriminalromaner. Sproget er meget direkte og har appel til en stor læserskare. Glæd dig allerede til næste bog i serien KrimiLet. Den udkommer i august.

Publiceret: 
13. Juli 2006