Faldne engle

To gravsteder

Familierne Coleman og Waterhouse møder hinanden på kirkegården, hvor de har deres gravsteder ved siden af hinanden. Coleman-familien har en urne på deres gravsted, mens Waterhouse-familiens prydes af en marmorengel. Begge familier misbilliger den andens valg af gravudsmykning.

Men de 5-årige piger Maude Coleman og Lavinia Waterhouse finder straks sammen og begynder at lege på kirkegården sammen med graverens søn Simon. Da Waterhouse-familien 2 år senere flytter ind i huset ved siden af Colemans, bliver de to piger uadskillige veninder, og de to familiers skæbne knyttes sammen.

Lige så forskellige gravstederne er, lige så forskellige er de to familier. Colemans er orienteret mod de nye tider og de forandringer i samfundet, der er på vej, mens Waterhouse-familien er tilhængere af de gamle traditioner.

Udvikling

Romanens handling strækker sig fra århundredskiftet og 10 år frem og giver et levende og præcist tidsbillede samt et nuanceret portræt af de to pigers udvikling fra børn til voksne.

Inden for dette tiår gør mange oprør mod de gamle victorianske dyder, mens andre hårdnakket fastholder dem. Hestevogne bliver så småt afløst af biler, elektriciteten erstatter gassen og sufragetterne kræver stemmeret for kvinder.

Grundig research

Kitty Coleman, der er utilfreds med og keder sig i sit ægteskab, slutter sig til sufragetterne. Og det får tragiske følger for begge familier. Efter med stor begejstring at have læst Chevaliers Pige med perleørering havde jeg høje forventninger til forfatterens næste roman. Og dem synes jeg til fulde bliver indfriet.

Forfatteren bygger sine romaner på en særdeles grundig research. I forfatterens første roman fik man således en fin indføring i malerkunsten. Og i denne roman bliver man en hel del klogere på kirkegårde og det praktiske arbejde, der er forbundet med begravelser og gravsteder.

En roman om døden

Det er en roman, der både handler om et venindeforhold, om at blive voksen, om tab af uskyld, om herskab og tjenestefolk, om datidens undertrykkelse af kvinder og om tidens dobbeltmoral.

Men først og fremmest er det en roman om døden, der omkring århundredskiftet fylder en stor del af dagligdagen. Så stor at der ligefrem bliver skrevet flere bøger om regler for passende opførsel mens man sørger, om sørgetidens varighed og om passende sørgepåklædning.

Man kan måske derfor forledes til at tro, at det er en dyster roman, men det er på ingen måde tilfældet. Det er en særdeles medrivende og tankevækkende roman, som man ikke glemmer lige med det samme.

Oprindeligt publiceret: 

Litteratursiden.dk, 2004