Eremitkrebsene

Efter moderens død, bliver intet som før

Efter moderens begravelse tager Erlend og Krumme tilbage til jetset-livet i København og Torunn til sit job som adfærdspsykolog i Oslo. Alle forsøger at fortsætte deres liv som før, men det bliver ikke nemt.

Både Torunn og Magido har dårlig samvittighed over at de svigter Tor og slægtsgården, og heller ikke Erlend kan blive ved med at være den glade mand uden bekymringer.

Slægtsgården er ved at gå til grunde

På gården går det ikke godt, den forfalder mere og mere, selv om der er kommet en husmoderafløser til. Økonomien skranter, gården bliver invaderet af rotter, og Tor kommer slemt til skade, da han en dag i en rus hugger brænde. Det betyder benet i gips, og det er umuligt for ham at passe sit arbejde i grisestalden.

Faderen bliver mere og mere indelukket

Torunn, som er blevet svigtet af sin kæreste, rejser tilbage til gården for at hjælpe til. Hun mener hun gør det godt, men faderen bliver mere og mere sur og indelukket, og Torunn aner, at der er problemer med driften af gården.

Men måske er der håb, for Erlend og Krumme har store planer, og dem vil jeg ikke røbe her.

Anmelderens mening om bogen

Anne B. Ragde har godt styr på sine personer. På trods af alle deres særheder kommer jeg til at holde mere og mere af dem, jo bedre jeg lærer dem at kende. Forfatteren tegner nogle meget overbevisende psykologiske portrætter, og miljøbeskrivelserne har hun også helt styr på. Det er svært ikke at drage paralleller til dagens Danmark med de mange tragiske eksempler på landmænd, som føler sig så isolerede, at de ikke magter at tage vare på deres husdyr.

Oprindeligt publiceret: 

Litteratursiden.dk, 2007