Endelig min!

Nyt fra hestestalden

Sofia og Niklas havde frygtet det værste, nu hvor Torparn havde sat sig for at leje en tredje staldplads ud til lille Mikaela, og hendes pony Bandit. Myggen, som Niklas kalder hende, viser sig dog at være lige så sej og udholdende som Sofia, og der går ikke mange dage før Sofia og Niklas føler at Myggen nærmest er blevet deres lillesøster. Myggen får oven i købet skaffet Sofia et bedre job, så Sofia kan droppe alle sine dårlige hundluftnings- og babysitter-tjanser.

Det går alt sammen så godt på Racka, at de tre ryttere beslutter sig for at træne til efterårets hubertusløb. Niklas kører dog et lille sideprojekt, hvor han forsøger at gøre Torparn glad, ved at skaffe ham hans gamle hest, Freja, tilbage til Racka. Sofias sideprojekt er til gengæld ikke et hun har valgt helt frivilligt, for hun er ved at brænde varm på springtræneren Andreas. Også selv om hun forsøger at kæmpe imod.

”Dejligt at se dig Sofia. Jeg har savnet træningen med jer.”
”Har du også savnet mig?” Niklas kunne ikke længere lade være med at blande sig. ”Du har ikke spurgt om jeg kommer til træningen.”
”Jeg regner ikke med at jeg kan slippe for dig, ” sagde Andreas drillende. ”Og for resten er du ikke lige så sød som Sofia.”
Niklas fløjtede lavt ud mellem tænderne. Andreas vendte sin skimmel, satte i galop og red hen mod masteren.

Hyggelig, spændende og lidt for kort

Endelig min er skrevet af den svenske forfatterinde, Lin Hallberg, der også har skrevet den populære serie om hesten Sigge. Endelig min er andet bind i serien ”Hestevenner”, der indtil videre er på 5 bind.

Lin Hallberg skriver så godt, at det kun tager få minutter før man er inde i en dejlig verden med heste, kammeratskaber og skøn svensk natur. Hvis man selv har hest, vil man genkende alle detaljer i stalden, når de tre ryttere plejer og rider deres ponyer, og hvis man ikke selv har hest, får man netop muligheden for at lære alt om hvilket udstyr man bruger til ridning. Det er dét det er så dejligt ved ”Hestevenner”-serien, at det både er en hyggelig historie, men at man samtidig lærer en helt masse om heste, ridning, naturen, hubertusløb og så videre.

Endelig min er lige så god, hyggelig, lærerig og spændende som første bind Santos, Santos, og når man har læst den, glæder man sig allerede til tredje bind, som hedder Hesteliv. Det eneste minus ved Endelig min er, at den næsten kun er på 200 sider, hvor de andre bøger i serien er tættere på 300 sider. Sådan noget snyd!
 

Oprindeligt publiceret: 

Fortællingen.dk, 2010