Eleanor Rigby

af Douglas Coupland

Skrevet af: Gitte Hehling og biblioteksassistent Lis Pilgaard, Odder Bibliotek

Redigeret af: Maren Feldberg, DBB

Liz Dunn lever et lettere kikset og gråt liv. Men hun rummer faktisk nogle fantastiske facetter. Blandt andet kan hun synge tekster baglæns. Det viser sig, at hun har en søn fra en tidligere affære. Der er mange små handlinger i denne skøre og dejlige bog.

Liz Dunns kiksede liv

36-årige Liz Dunn har mailadressen eleanorrigby@arctic.ca, og dermed er et af de væsentlige temaer i bogen slået an: "All the lonely people, where do they all come from?" Set udefra er Liz Dunns liv lettere kikset. Hun er overvægtig, har et intetsigende job, bor i en grå og upersonlig firkant af en lejlighed. Hun lever et ensomt liv med tv og video som de vigtigste ingredienser. Og hun bliver betragtet som familiens dødkedelige og mærkelige moster, faster og datter.

En bog med en umulig handling

Som romanen skrider frem, viser Liz sig dog at rumme helt andre facetter, som hun lidt efter lidt folder ud til stor forbløffelse for sine omgivelser. For det første er hun yderst velhavende på grund af nogle vellykkede investeringer i Microsoft-aktier! Hun har en hemmelig, nu voksen søn, som er resultatet af en affære på et tag i Rom under en highschooltur. Hun viser sig at være yderst handlekraftig og i besiddelse af et kunstnerisk talent, nemlig evnen til at synge alle tekster baglæns. Handlingen i Couplands bøger er umulig at referere. Og det gælder også for Eleanor Rigby. Men i store linier handler det om, at den scleroseramte fortabte søn opsøger sin mor, med hvem han oplever nogle intense måneder. Og at Liz efter hans død flyver til Europa for at møde sønnens far i Wien. Det østrigske politi har kontaktet hende i forbindelse med en sag, og det bringer hende på sporet af Klaus Kertesz, manden fra taget i Rom, og det ligner en lykkelig genforening mellem de to.

En dejlig og skør roman

Undervejs i romanen er der masser af vanvittige sidehistorier. For eksempel den om det lig, Lis finder som barn. Eller den sten, hun samler op på gaden i den tro, at det er en meteorrest, men som viser sig at være beriget uran. Den udløser terroralarm i Frankfurt lufthavn, da hun flyver til Østrig og har stenen med som en amulet. Det er ind imellem lettere skørt, men Coupland forstår med sikker hånd at få enderne til at nå sammen og bringe historien sikkert i land. Det er en dejlig roman, og man sidder tilbage med stor sympati for Liz Dunn, som har både hjerte og hjerne, og som måske skulle skifte sin mailadresse til noget mindre traurigt end eleanorrigby@arctic.ca. Bogen er opbyggelig. Vi rummer alle historier, og vi har alle ressourcer. Og ting er ikke altid, hvad de på overfladen ser ud til at være.