Du kan hvis du tør
Energisk og engageret
Med utrolig energi og engagement lykkedes det ham konstant at lave en tidssvarende, innovativ avis i hård konkurrence med især Berlingske Tidende. Hans første store slag var at omdanne avisen fra at være en partiavis for Det radikale Venstre til at blive uafhængig.
Som pressemenneske i centrum af begivenhederne har han mange gode historier, portrætter og afsløringer. Hvert kapitel er bygget op som en pointeret historie. Der var ofte bøvl og ballade og udviklingen gik stærkt. Det var en brydningstid og avisen udviklede mange nye tiltag.
Krigene i Mellemøsten
Den mest alvorlige del af erindringen er skildringerne af udviklingen i Israel og Mellemøsten og de krige, han oplevede. I Jom Kippur-kigen mistede han sin ældste søn. Der er flere refleksioner over drømmen om Israel, hvor hustruen og børnene blev tilbage. De mange breve, han sendte derned, er også gode støttepunker for hans egne erindringer, der dog aldrig bliver meget private.
Jødiske anekdoter
Store dele af bogen er et kalejdoskop af historier godt fortalt og krydret med jødiske anekdoter. Refleksionerne til sidst er mere alvorlige, men alligevel optimistiske og efterlader et indtryk af et ukueligt, energisk, og sympatisk menneske, som har levet et hårdt, men meningsfuldt og interessant liv.
Som Politiken-læser gennem alle årene, radikal og københavner synes jeg, at de allerfleste kapitler er meget interessante. Erindringerne kan læses selvstændigt, for som overskriften på første kapitel lyder: Nye læsere kan begynde her.
Søg i anbefalinger
Tidligere anbefalinger
