Den gamle mand med trækvognen

af Mads Nygaard

Skrevet af: Ulla Ravn, Hillerød Bibliotek

Redigeret af: Christine Kofoed, DBB

Humoristisk og socialrealistisk historie om Folmer og Britt, der forelsker sig i hinanden. De hører begge til på samfundets bund. Britt tager med til Folmers far i Jylland, men besøget bliver ingen succes.

Folmer og Britt

Folmers mor døde i barselseng. Hans far sendte ham til en plejefar i Sønderjylland, Nazi-Heinrich. Folmers storhedstid var i Livgarden. Nu forsøger han at etablere sin egen énmandsfabrik med fremstilling af nisser. Britts mor Yvonne er på ét af sine utallige ophold på Nordvang. Britt selv gruer for den voldelige ægtemand Skaldyrets snarlige løsladelse fra spjældet.

Mødet mellem de to

Ved mødet med Britt bliver Folmer grebet af en stærk trang til at løfte hende op. Og bære hende rundt i hvilken som helst retning, hun måtte have lyst til. Britt synes, Folmer er lidt sær. Hun lader sig dog overtale til at flytte med ham til Nordjylland til Antonio, Folmers far.

Folmers far, Antonio

Antonio er den gamle mand med trækvognen. Han bor på en forfalden gård. Han drikker, hugger brænde og spiller kort med Ølhanen og de andre i campingvognen. Han bliver ikke spor glad for, at drengen pludselig bryder deres uskrevne regel om at holde sig væk.

Gensynet mellem far og søn bliver ingen succes. Folmer flygter til Frederikshavn, hvor han får arbejde i faderens gamle trossesjak på havnen. Antonio og øsen finder sammen i delvis sympati. Historien slutter ikke i fryd og gammen, men snarere i en slags grotesk forløsning.

Skæve, alkoholiserede eksistenser

Bogen er først og fremmest en fin beskrivelse af en række skæve, alkoholiserede eksistenser fra samfundets bund. De er skildret helt på deres egne præmisser. Sådan at absurde handlinger og forestillinger pludselig forekommer indlysende logiske. Det er harsk socialrealisme, men med en indfølende humor.

Fornøjelig læseoplevelse

Sproget er klart og koncist med korte sætninger. Beskrivelserne er meget udpenslede og ikke for sarte sjæle. Talesprog, slang og spøjse udtryk tjener til at karakterisere personer og miljø. Brugen af navne og øgenavne er formidabel. F.eks. er Tophuen forsanger i bandet No Goods. Forfatteren lever hermed op til de forventninger, han skabte med sin forrige bog, Skavanker. Humoren og skrivemåden er den samme. Og også denne bog byder på en klukkende fornøjelig læseoplevelse.

Publiceret:

29. Marts 2005

Oprindeligt publiceret:

Litteratursiden.dk, 2004