Den første vintergæk

Handling

Det er det lille barns mormor, Kirsten Hansen-Møller, der beretter om den store sorg, det er at miste en elsket ung datter. Et stykke hen i sin anden graviditet får datteren Therese konstateret brystkræft. Fødslen bliver fremskyndet, for at Therese kan blive behandlet for sin sygdom - fosteret vil tage skade af kemoterapi. Men få dage efter den lille, for tidligt fødte pige er kommet til verden på Rigshospitalets neonatale afdeling, dør hendes mor.

Tab

Kirsten Hansen-Møller og hendes familie (mand, søn og svigerdatter) skal i deres dybe sorg mobilisere kræfter til at hjælpe et tre måneder for tidligt født barn på vej i livet. Samtidig skal der også være overskud til at tage sig af barnets engelske far, Andy, og storebror Thomas på 2 ½ år. Det bliver ikke nemmere af, at datteren boede i England med mand og barn.

En bevægende bog

Bogen er skrevet fem år efter datterens død. Barnet er nu blevet fem år og trives godt. Hun bor i England sammen med sin far og storebror. Tonen i bogen er usentimental. Der udtrykkes stor taknemmelighed over for sygeplejersker og læger på Rigshospitalet og over for Thereses venner, der stod bi både under sygdommen og i tiden derefter. Kirsten Hansen-Møller er en engageret og viljestærk person, der formår at bevare nær kontakt til sine to børnebørn og deres far i England, men hun lægger ikke skjul på, at der er kulturforskelle, der kan give problemer. Det piner hende, at den engelske familie ikke taler åbent med hendes to børnebørn om, at deres mor er død.

At leve med sorgen

Det er en meget bevægende bog. Det fremgår, at Kirsten Hansen-Møller og hendes familie har lært at leve med sorgen, men de kommer sig selvfølgelig aldrig over tabet af Therese. De formår dog at leve for de levende - datterens børn. At give dem kærlighed, hjælp og støtte samtidig med, at de sørger over en elsket afdød.

Oprindeligt publiceret: 

Litteratursiden.dk, 2003