De røde sko

af Joanne Harris
Skrevet af: Susan von Magius, Middelfart Bibliotek
Redigeret af: Maren Feldberg, DBB
Bogen består af 22 noveller. Nogle er sjove, andre er triste. De foregår i nutiden og fremtiden. Novellernes miljøer er både realistiske og magiske. Humor fylder meget i bogen, men den rummer også alvor. Novellerne er nemme at læse.

Noveller

Fortællerglæde! Det er en legesyg og meget underholdende Joanne Harris, der boltrer sig i denne novellesamling. Joanne Harris har tilsyneladende et stort overskud. Man har på fornemmelsen, at historierne nærmest vælter ud af hende. Hun skriver ellers i sit forord, at hun finder det svært at skrive noveller. Men de er nemme at læse!

Mange forskellige noveller

De 22 noveller foregår dels i nutiden og dels i fremtiden. Nogle af dem foregår i realistiske miljøer og andre i magiske. Skæbnerne, vi møder, er mange, og det er ikke småting, de oplever. Universet er på en gang sjovt og trist, skræmmende og dragende.

Novellen: De røde sko

I titelnovellen møder vi et par ældre damer, den ene blind, den anden i kørestol. De stikker af fra den triste hverdag på plejehjemmet for at tage til London og købe et par ganske særlige røde sko med stilethæle.

Novellen: En forfatter

Sidste tog til Dogtown er novellen om en nu anerkendt forfatter. Han har tidligere ernæret sig som forfatter af trivialwesternlitteratur. Han indhentes på meget håndgribelig vis af sin fortid. Han konfronteres med sine karakterer. De er absolut ikke tilfredse med den slutning, han skrev på deres historie. De har et alternativt forslag.

Novellen: Magi

Vi får også fornøjelsen af at komme med til en 20-års jubilæums- og genforeningsfrokost med en flok tidligere hekseskoleelever. De har i de mellemliggende år brugt, misbrugt eller ikke-brugt deres magiske evner, eller mangel på samme, på noget forskellig vis. Det bliver ikke en stille frokost!

Humor og alvor

Humoren fylder meget i De røde sko. Og ofte sidder man med et skævt smil på læben. Det er dog ikke en bog uden alvor. Joanne Harris vil, tydeligvis og heldigvis, andet end at underholde. Men det befriende er, at forfatterindens pegefingre bliver på tastaturet. Hun svinger dem ikke rundt i luften. Derimod lufter hun gennem sine underholdende noveller sin opfattelse af verden, sin vrede og sine bekymringer for menneskehedens ve og vel, nu og i fremtiden. Det gør hun på en dejlig afslappet måde. Hun holder et stort spejl op for os, så må vi selv tænke resten. Eller lade være.

Publiceret: 
14. Oktober 2005
Oprindeligt publiceret: 
Litteratursiden.dk, 2005