De går i viking

af Lars Holmgård Jørgensen
Forside til bogen: De går i viking
Trællene Salvie, Vladim og Kian får en mulighed for at flygte, da ejermanden og resten af landsbyens frie mænd går i viking. Skal de flygte og tør de?

Trælle

Salvie, Vladim og Kian er trælle på en gård i en lille landsby. De arbejder hårdt, bor i en jordhytte og spiser grød hver dag. Da Kian en dag smuglytter til de frie mænds samtaler, får han at vide, at alle i landsbyen går i viking. Det er en enestående mulighed for at flygte og blive en fri mand. Kian forsøger at overtale de andre til at tage med uden held.

Kian har en plan

Kian er til daglig træl i smedjen og har stjålet knive, sværd og pile gennem længere tid for at være forberedt på en dag at kunne flygte. Men hvad er konsekvenserne for Salvie og Vladim, hvis Kian flygter alene? Det vil være svært for dem at overleve med Salvies lille spædbarn. Gunnar Bryde er den eneste tilbage på gården og han har nu fået hele ansvaret for arbejdet på gården. I en kæmpe brandert kommer han til trællenes hytte for at voldtage Salvie, men Kian og Vladim modsætter sig dette og katastrofen sker. Hvad skal de nu gøre?

Fin fortælling om trælle

En god fortælling om hvordan trællene levede og samtidig en spændende historie. Bogens personer er godt beskrevet og man får lyst til at flygte sammen med dem.

Publiceret: 
14. Juni 2010