Dagmar Overby: Englemagersken

Barnemorderen

I 1921 blev den 33-årige Dagmar Overby dømt for en lang række drab på spædbørn. Børnene var blevet overgivet til Dagmar af unge, ugifte mødre, der blev presset til bortadoption af deres omgivelser. Mødrene satte annoncer i avisen, og Dagmar svarede. Hun foregav at være en mellemmand, der ville finde egnede adoptivforældre til børnene. 

Mordene fandt sted i København i årene 1916-1920. Dagmar modtog som regel et engangsbeløb på 200-300 pr. adoption, så motivet mentes at være økonomisk. En mentalundersøgelse af Dagmar viste ingen tegn på sindssyge. Hun blev under retssagen beskrevet som overspændt og løgnagtig med stærke humørsvingninger.  

Dagmar voksede op i yderst fattige kår i Jylland. Hun var urolig og selvstændig og i forældrenes øjne et vanskeligt barn. Hun havde det svært med sine jævnaldrende og sine søskende. Hun havde trang til at hævde sig og få kontrol. Det gjorde hun ved hjælp af løgne og tyverier. Som 12-årig løb hun hjemmefra efter et tyveri. Hun kom ud at tjene, og det gik godt i de første år, indtil hun blev pågrebet i tyveri. Derefter fulgte en omflakkende tilværelse med forskellige ældre mænd, børnefødsler og fængselsdomme.

Autentisk fiktion

Romanen bygger på tilgængelige oplysninger: Gamle avisartikler, domsprotokoller og vidneudsagn. De faktuelle oplysninger er på mesterlig vis flettet sammen med fiktionen, og resultatet er en troværdig og sober fremstilling. Man får et indtryk af Dagmar som et menneske i ubalance, med et voldsomt temperament og svigtende impulskontrol. Hun blev styret af et behov for magt og kontrol. Hun havde stærke humørsvingninger og svingede mellem følelseskulde og følsomhed. Desuden lader det til, at hun i København fik et misbrugsproblem og blev afhængig af æter.  

Tidsbillede

Vi får et indblik i Dagmars samtid og arbejderklassens vilkår i årene 1890-1920. Der er mange spændende vinkler på historien: Psykologisk, Socialhistorisk, retshistorisk, kvindehistorisk og børnepolitisk. Blikket er rettet mod det samfund, hvor Dagmars udåd kunne lade sig gøre. Samfundsstrukturen tvang desperate unge mødre til at overgive deres børn til en kvinde, de ikke kendte, uden nogen form for kontrol. Dagmar Overby sagen førte til en ændring af lovgivningen om tilsyn med plejebørn i 1923. Desuden satte den fokus på behovet for en egentlig folkeregistrering.

Englemagersken er en vigtig bog om en barsk, svunden tid, og trods dens dystre indhold, kan jeg kun anbefale den.     

Relateret link: 

Læs mere på www.englemagersken.dk