Forstørrelsesprogrammer til PC

Billede af værktøjet

Forstørrelsesprogrammer er software, der kan forstørre hele eller dele af skærmbilledet. Brugeren kan selv regulere forstørrelsesgraden. Den kan i nogle programmer gå helt op til 16 gange den oprindelige størrelse. Med forstørrelse af skærmbilledet kan det være nemt at miste overblikket; derfor kan man i nogle produkter selv vælge den måde, man vil have billedet forstørret på. Det kan fx. være forstørrelse af hele skærmen eller en del af skærmen. Forstørrelsen kan følge musen eller markøren eller være en slags lup.

Nogle forstørrelsesprogrammer indeholder en skærmlæserfunktion, så indholdet også kan blive læst op med syntetisk tale.

Find forhandlere af forstørrelsesprogrammer i Hjælpemiddelbasen